Søndag d. 26. september er Feriecenter Slettestrand sammen med mountainbikeklubben Cycling Nord vært for Danmarksmesterskabet i mountainbike på lang distance. Cykelløbet bliver en af årets helt store styrkeprøver for både elite og bredde. Ruten er lavet af aktivitetsleder Esben H. Kronborg, og han lover, at der bliver udfordringer for selv de bedste ryttere. For den danske elite er stævnet et spørgsmål om at vinde titlen som Danmarksmester, men for rigtig mange handler det om at præstere noget ekstraordinært - ligesom når mange træner op til at løbe en marathon.
Selvom man ikke ønsker at deltage, er det stadig spændende at følge med i løbet. Et stort målområde bliver etableret lige over for Feriecenter Slettestrand, og et sted på ruten laves der en gratis kaffe og kagebod til de tilskuere, der tager turen derud for at heppe på rytterne!
Der er tilmelding og flere informationer på: www.cyclingnord.dk
Vi ses til et brag af et sportsstævne i Slettestrand!
|