På Feriecenter Slettestrand har vi en ferielejlighed på 120 m², som kan rumme 9 til 11 personer. Denne ferielejlighed kalder vi F9. Ferielejligheden er beliggende på 1. sal og har tre separate soverum. F9 er særlig interessant for større grupper, da den har en stor opholds/spisestue, som fungerer som det perfekte samlingssted for op mod 30 personer. Herunder finder du pris for ferielejligheden. Vores priser er opdelt i lavsæson C, mellemsæson B og højsæson A. Vi tilbyder desuden fordelagtige kortferiepriser fra november til april, dog ikke i påsken. Alle priser er inklusiv slut-rengøring og fri adgang til flere aktiviteter. El-forbrug afregnes ved afrejse. Efter priserne finder du grundplan og specifikationer for ferielejligheden.
Priser for F9 i DKK
Kortferiepriser for F9 i DKK
Gælder i perioderne 1/1-27/3 + 2/4-28/4 + 28/10-31/12
- 2 overnatninger i F9……………………………………2.390,-/feriebolig
- 3 overnatninger i F9……………………………………3.295,-/feriebolig
- 4 overnatninger i F9……………………………………4.225,-/feriebolig
- 5 overnatninger i F9……………………………………5.170,-/feriebolig
Beskrevet fra venstre mod højre
Indgang til mindre gang, til venstre herfor bryggers med vask, skabsplads og støvsuger etc.
1. soverum til højre for indgang med to enkeltsenge.
2. soverum med tre enkeltsenge
3. soverum med to køjesenge, i alt 4 sengepladser.
Overfor 2. soverum, badeværelse med toilet, håndvask, skabsplads og bruseniche.
Overfor 3. soverum, stort køkken med køle/fryseskab, fire kogeplader, ovn, opvaskemaskine, kaffemaskine, el-koger etc.
Opholds/spisestue med bordplads op til 30 personer(efter aftale), sofagrupper, TV med DVD og trådløst Internet. Desuden dobbelt sovesofa(10. og 11. sengeplads).
To udgange til møbleret terrasse.

Ferielejlighed F9 med tre separate soverum og stor stue. Der tages forbehold for ændringer i den faktiske indretning.
Book på telefon +45 98 21 70 44 eller mail@slettestrand.dk


